Hyggeligt og velholdt hus i stemningsfulde omgivelser
Herringløse er kendt for sit rare og inkluderende naboskab, hvor der er plads til alle og et rigt udbud af aktiviteter for alle aldersgrupper. Med en fantastisk landsbystemning, når det er alle mest charmerende, ligger huset her med udsigt til byens smukke gadekær fra forhaven og i baghaven er der udsigt til de omkringliggende stråtækte tage. Mere idyllisk bliver det ikke.
Indenfor er pladsen godt fordelt på en fornuftig planløsning med rummelig entré, badeværelse, bryggers, to værelser, et kontor/alrum, køkken og vinkelstue, hvor der er mulighed for at etablere et ekstra værelse.. Køkkenet er hyggeligt og velholdt. Her er rigelig plads til spisebord og rummet har adgang til husets dejlige stue gennem en fin, hvælvet døråbning. I væggen mellem de to rum er sat sprossevinduer - en fin og charmerende detaljer, der samtidig sørger for skønne lysindfald gennem fællesrummene. I vinkelstuen er der brændeovn og fin udsigt over den hyggelige have gennem store sprossevinduer og glasterrassedøren der fører ud til haven.
Badeværelset er indrettet i lyse fliser med separat bruseniche og fremstår pænt og tidsløst. Bryggerset er virkelig rummeligt med plads til både mennesker og måske en hund.
Alle rum i huset fremstår indbydende og fyldt med charme og stemning, og den dejlige stemning fortsætter udenfor. Husets hvid facader står flot til en sort sokkel, vindskeder og gavle. Fra stuen er der udgang til en hyggelig flisebelagt terrasse med udsigt over resten af haven og rigelig plads til grill og spisebord. Her er også opført et lille drivhus. Desuden er der dobbelt carport med redskabsskur og et kæmpe udhus/brændskur... Perfekt til opbevaring af cykler, klapvogn, og alt det der fylder. I haven er der opført den fineste, 12-kantede stråtækte tehus/pavillon - det perfekte sted at nyde en eftermiddagsdrink, eller en kop te og en bog, også når regn, eller sne falder.
Huset ligger i gåafstand til både vuggestue, børnehave og byens fælleshus. Nærmeste skole ligger i Ågerup som man kommer til via en kvik cykeltur ad stien langs vejen og skolesti over marken. Området er børnevenligt og trygt og byder på både legeplads og skønne, grønne arealer.
Et enormt hyggeligt og charmerende hus med en helt særlig stemning, både ude og inde, som vi glæder os til, at vise frem for jer.