Marielyst Strandpark 31, 32, 50 & 61, 4873 Væggerløse

4 udlejede og attraktive helårshuse sælges samlet

Sjælden udbudt investeringsmulighed. Der er tale om 4 udlejede helårs-/sommerhuse, som alle er beliggende i byzone, hvorfor der er tilladelse til helårsbeboelse, beliggende i dejligt og attraktiv område i "Marielyst Strandpark" tæt på indkøbsmuligheder, gode restauranter, caféer, specialforretninger og - ikke mindst - tæt på Danmarks bedste badestrand.

Boligernes rum fordeler sig på regulære og gode soveværelser med skabsplads, to badeværelser for de huse som er 100 kvm. Ydermere findes åbne og pæne elementkøkkener samt lyse og indbydende opholds- og spisestuer. Der er delvist lofter til kip og gode lysindfald, hvilket giver et behageligt og rummeligt indtryk. Herudover er der adgang til dejlig have i hver af de 4 huse.
Husene fremstår pæne og velholdte og de 3 huse (nr. 32, 50 & 61) indeholder alle 100 kvm. og er opført i 2008, mens det sidste hus (nr 31) er på 82 kvm. og er opført i 2006. De 4 huse ligger alle enten direkte ud til søen, eller som en endegrund i "de respektive cirkler" og dermed har de alle en dejlig og attraktiv beliggenhed i Strandparken.

De 4 huse ligger alle på en 370 kvm. stor grund ud til store fællesarealer og områdets sø , og de repræsenterer lejeindtægter i alt for kr. 268.800 og driftsudgifter i form af ejendomsskat, forsikring, renovation og administration for i alt ca. kr. 52.000, hvilket giver et driftsoverskud på ca. kr. 216.000. De 4 huse kan evt. frasælges i takt med at lejerne måtte fraflytte. lejekontrakterne er indgået uden tidsbegrænsning.

Der er optaget kreditforeningslån hos henholdsvis Nykredit og RD med en samlet kursværdi pr. 01.07.2021 på ca. kr. 2.579.000. Lånene kan overtages efter nærmere aftale og debitorgodkendelse af Nykredit & RD.

Husene sælges kun samlet og kan overtages efter aftale.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.