Pragtfuld og rummelig 2-vær. med vestvendt have/terrasse - 20 meter til Søndermarken
Her tilbyder vi en lys vestvendt 2-værelses med direkte udgang til eget aflukkede terrasseområde - unik tilbagetrukket beliggenhed med bedste beliggenhed i bebyggelsen og ca. 20 meter fra Søndermarken med alle dets grønne, rekreative arealer. Derudover har du Zoologisk have og alle Valbys små specialbutikker omkring Tingstedet og Spinderiet i umiddelbar nærhed og indenfor gå-afstand. Hovedejendommen er yderst velholdt og velstyret, ligesom der er brugsret til et kælderrum, festlokale, fælles vaskeri og grønt gårdmiljø med legeplads. Der er parkeringspladser på foreningens område, og der medfølger 1 gratis licens til lejligheden.
Lejligheden skal lige friskes op og indeholder: Indgangspartiet til opgangen er med mindre vindfang og elevator. Lejligheden indeholder: Entré med god skabsplads. Eftertragtet størrelse badeværelse med fliser, gulvvarme, sep. bruseniche og plads til vaskemaskine. Lys opholdsstue med hjørnevindue og direkte udgang til ugenert terrasseområde med sol. Stuen er i åben forbindelse til elementkøkken hvorfra du kigger direkte over i Søndermarken. Regulært og rummeligt soveværelse ligeledes med god skabsplads.
Lejligheden står med hvide vægge og pæne trægulve - kom ud og oplev den gode stemning i lejligheden.
For fremvisning og yderligere oplysninger kan du kontakte Tony Robinson direkte på mobil 2032 6030.