Der er kvalitet og luksus i vente på Hyrdehøj Bygade 263 i Roskilde. Her kan I overtage denne flotte, fuldmurede villa, hvor æstetik møder lys og moderne komfort. Haven er veltrimmet og solrig, og endelig vil I værdsætte placeringen nær Hyrdehøj Skov og alle dagligdagens fornødenheder.
Boligen præsenterer sig med en imponerende elegance som et resultat af den hvide facade, de sprossede ruder og det sortglaserede tegltag. Indenfor er der gulvvarme overalt såvel som et genveksanlæg.
Start med at udforske snedkerkøkkenet fra Roar, som gør sig bemærket med elementer i teaktræ. Hertil forkæles I af hvidevarer fra Gaggenau med både en almindelig ovn og en dampovn i arbejdshøjde samt en kogezone med gas- og elblus. Endvidere har køkken-alrummet akustikplader i loftet og to sprossede terrassedøre, som udvider arealet i sommermånederne. Der er åben forbindelse til stuen, som beriges af Dinesen-plankegulve i douglasgran - disse gulve pryder i øvrigt også første sal.
Stueplanet fuldendes af et praktisk bryggers, et værelse og et baderum med brus, mens den svungne trappe i hallen leder jer til første sal. Heroppe venter yderligere tre værelser og et badeværelse, der har to håndvaske samt et hjørnekar foruden brusenichen. Reposen kan anvendes til eksempelvis et ekstra stuemiljø eller kontorafsnit, men der er også mulighed for at etablere et ekstra værelse.
I får ekstra plads i udbygningen, der matcher villaens æstetik og indeholder et toilet samt et lyst rum med terrassedøre.
Haven er let at holde med den store, brede terrasse som supplement til den veltrimmede plæne.
I hverdagen tilgodeses I med skole, dagtilbud, gymnasium og indkøb indenfor nærmeste rækkevidde. I har ligeledes gåafstand til Hyrdehøj Centret og ikke mindst den betagende natur. Hyrdehøj Skov er lige i nabolaget, og via stier kommer I også til Lynghøjsøerne. Endelig er bymidten let tilgængelig.
Denne villa skal opleves. Tøv ikke med at booke en fremvisning.