Gammel Sandbjerg 37, Harte, 6000 Kolding

Smukt beliggende sommerhus ned mod Stallerup Sø

Helt privat og i naturskønne omgivelser står dette sommerhus klar til at danne rammerne om jeres kommende ferier og weekendture. Selve huset fordeler sig via 38 kvadratmeter over et køkken, en stue, et værelse og et toilet. Dertil kommer et anneks med to disponible rum, som er renoveret i 2013 og har gode anvendelsesmuligheder. Glæd jer også til den store terrasse med udsigt ud over søen.

Velkommen til Harte.

Stallerup Sø er en del af Harte-Donssøerne nordvest for Kolding med et smukt landskab omkring. Her er blandt andet Harte Skov med gode vandreruter. På trods af den naturskønne beliggenhed får I omtrent fem minutters kørsel til indkøbsmuligheder og ti minutter til Kolding centrum med byliv og caféer. Huset ligger på en 16.500 m2 naturgrund, der skråner ned mod søen. I er omgivet af natur, ro og fred med søen og dyreliv, herunder blandt andet fugle og rådyr, og kan nyde smukke solnedgange fra den store terrasse, der udgør jeres helt egen oase midt i skoven. På terrassen kan I placere havemøbler og grill, så I kan nyde måltiderne under åben himmel, ligesom liggestole mod søen skaber det perfekte spot til at lade blikket hvile og tankerne flyve. Her er også et overdækket areal med en ophængt dobbeltseng, hvor I kan slænge jer og nyde udsynet og omgivelserne. Endelig skal det også nævnes, at her er udendørsbruser.

Indenfor møder I et funktionelt hus, som trænger til en renovering. En omgang maling ville løfte udtrykket og I kan overveje nye elementer i køkkenet. Stuen er det oplagte samlingspunkt inden døre, og her kan en sofakrog og et spisebord nemt indrettes. I soveværelset er der også plads til både dobbeltseng og køjeseng, mens toilettet rummer det essentielle.
~
Kontakt os for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.